top of page
Arkitekt Freja Eleonora Viscovich

Atelier39 er en lille tegnestue drevet af mig, Freja Eleonora Viscovich, arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole. Jeg hjælper private boligejere med at skabe hjem, der er smukke, funktionelle og langtidsholdbare.

Mit arbejde tager udgangspunkt i husets historie, stedets karakter og materialer, der giver bygningen identitet. Jeg hjælper med at skabe sammenhæng i boliger, der gennem tiden er blevet præget af forskellige ombygninger – og viser vejen frem, når det kan være svært at se den selv.

Jeg arbejder med transformation, restaurering og nybyggeri – og også med mindre opgaver som planløsninger, køkkener, vinduer og indretning. Uanset opgaven handler det om at skabe boliger, der fungerer i hverdagen og samtidig respekterer det sted, de står på.

Jeg tror på en mere bevidst byggekultur, hvor æstetik, funktion og bæredygtighed går hånd i hånd. Og jeg arbejder altid tæt sammen med dig – fra første idé til det færdige resultat.

bottom of page